DØDSFALD

Dine efterladte er sikret økonomisk i FunktionærPension, og du kan bestemme, hvem der skal have pengene, og det kan du også løbende ændre.

Dødsfaldssum

Dine efterladte får udbetalt en dødsfaldssum på 200.000 kr., hvis du dør inden det 67. år og har været bidragsbetalende 3 måneder før dødsfaldet. 

Udbetaling af værdien af din garanterede alderspension

Hvis du dør, inden du når at gå på alderspension, udbetaler FunktionærPension værdien af din garanterede opsparing.

Særligt hvis du har været medlem i FagPension

Hvis du tidligere har været medlem af FagPension, har du ikke ret til at få udbetalt værdien af din garanterede alderspension, men det kan du vælge. Kontakt os, så du kan få et tilbud.

Børnepension og børnesum

Hvis du ved dødsfaldet efterlader børn eller stedbørn under 21 år, har hvert barn ret til en årlig børnepension på op til 10 % af din løn, indtil de bliver 21 år. Samtidigt har hvert barn eller stedbarn under 18. år ret til en børnesum på 20.000 kr., hvis du var bidragsbetalende 3 måneder før dødsfaldet. 

 

Hvem skal have pengene (begunstigelser)

Dødsfaldssummen udbetales til dine nærmeste pårørende, hvis du ikke har bestemt andet.

Nærmeste pårørende er i nævnte rækkefølge: Først ægtefælle, så børn eller børnebørn, herefter arvinger efter testamente og til slut arvinger efter arveloven. Det betyder f.eks., at en samlever ikke er nærmeste pårørende med mindre I har levet sammen mindst 2 år, og at du skal begunstige ham eller hende, hvis de skal have pengene udbetalt. Udbetaling af værdien af den garanterede alderspension kan alene udbetales til: Ægtefælle, fraskilt ægtefælle, samlever, børn eller stedbørn. 

Fra 1. januar 2008 trådte en ny lov om arv og begunstigelse i kraft. Loven stiller ægtefæller bedre og ændrer reglerne for begunstigelse af samlever. Du kan læse mere her. 

Har du i forvejen indsat en begunstiget, sker der ingen ændringer.

Skat

Dødsfaldssummen og børnesummen er skattefri. Til gengæld er du indkomstskattepligtig af den præmie, som du betaler for summerne. FunktionærPension indberetter beløbet til skattemyndighederne, så du skal ikke foretage dig noget. Der betales 40 % i afgift af værdien af din garanterede alderspension. 

Valgmuligheder

Hvis du har et ekstra behov for at sikre dine efterladte ved dødsfald, så har du flere muligheder for det.

 

Læs mere om de forskellige valgmuligheder

BOAFGIFT

Der kan blive tale om betaling af boafgift af dødsfaldssummen.

Klik her for at se statserne for boafgift.  

 

Pensionsoversigt

På din pensionsoversigt eller under 'Se dine egne tal' kan du altid se, hvad der kommer til udbetaling ved dødsfald.

Basispension

Du er automatisk omfattet af basispension, hvis du ikke er fyldt 60 år, når du bliver medlem i FunktionærPension.

Læs mere om Basispension

Genvej til FPm

Hvis du er optaget som medlem i FunktionærPension efter 1. januar 2007, eller du har valgt FPm kan du læse mere om din pensionsordning her