Efterløn og Tilbagetrækningsreform

Med vedtagelse af Tilbagetrækningsreformen den 21. december 2011 er de fire lovforslag, der udgør tilbagetrækningsreformen, en realitet. Det betyder bl.a., at efterlønsalderen sættes op, og efterlønsperioden bliver kortere.
 
Over en million danskere deltager i efterlønsordningen, men i perioden fra den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012 vil det være muligt at hæve dine efterlønsbidrag, skattefrit!
Du kan frit vælge, hvordan det beløb, som du kan få udbetalt, skal bruges. Det kan både gå til forbrug, til at tilbagebetale gæld eller som indskud på en pensionsordning - alt efter dine behov.
Kontakt din A-kasse for yderligere oplysninger. 
 
Hvis du herefter ikke betaler ind til efterlønnen, bør du overveje, om det beløb du hidtil har indbetalt til efterlønnen bør bruges til at forhøje din pension med. I FunktionærPension kan du bede din arbejdsgiver om, at forhøje indbetalingen til din pensionsordning med op til 6 % af din nuværende indbetaling, uden at du skal afgive helbredsoplysninger.
 

Sådan rammer Tilbagetrækningsreformen
 

Tilbagetrækningsreformen, der nøje følger aftalen fra før folketingsvalget, ser således ud:

  • Folkepensionsalderen hæves til 67 år.
  • Efterlønsperioden nedsættes fra 5 til 3 år.
  • Efterlønsydelsen hæves til dagpengeniveau, som er på cirka 200.000 kr. om året.
  • Efterlønsydelsen nedsættes med 4 pct. af pensionsformuen mod tidligere 3 pct.
  • Skattefri præmie bevares, cirka 143.000 kr.
  • Folkepensionsalderen kan stige yderligere, første gang for årgang ’63.
Reformen indføres med en overgangsordning og gælder fuldt ud for dig, der er født i andet halvår af 1959 og frem.
 
Født 
Alder 
ultimo 2011
  Efterlønsalder
Folkepensionsalder 
Efterlønsperiode 
 Nye modregnings-regler
1953:1 
58 
60 
65 
Nej 
1953:2 
58 
60 
65 
Nej 
1954:1 
57 
60½ 
65½ 
Nej 
1954:2 
57 
61 
66 
Nej 
1955:1 
56 
61½ 
66½ 
Nej 
1955:2 
56 
62 
67 
Nej 
1956:1 
55 
62½ 
67 
4½ 
Ja 
1956:2 
55 
63 
67 
Ja 
1957:1 
54 
63 
67 
Ja 
1957:2 
54 
63 
67 
Ja 
1958:1 
53 
63 
67 
Ja 
1958:2 
53 
63 
67 
Ja 
1959:1 
52
63½ 
67 
3½ 
Ja 
1959:2 
52
64
67 
Ja 
 

Fordele ved at hæve dine efterlønsbidrag

Tilbuddet om at hæve dine efterlønsbidrag skattefrit er unægteligt fristende. Især fordi det er en mulighed for at trække sig ud af ordningen, inden den forringes yderligere, og med en særdeles gunstig forrentning svarende til 7 pct. p.a. efter skat.    

 

Ulemper ved at hæve dine efterlønsbidrag

For nogle danskere vil det dog i høj grad stadig kunne betale sig at blive i ordningen. Det afhænger af din alder, din pensionsopsparings størrelse og naturligvis dine egne forventninger til efterlønsordningen på længere sigt. Her er et overblik: 

Hvem er efterlønsordningen attraktiv for?

For dig, der er fra årgang ’55 og ældre, er efterlønsordningen stadig attraktiv, da du følger de gamle regler. Det samme gælder for yngre med en beskeden pensionsopsparing, da der her kun sker en lille modregning mellem efterløn og pension.  

Hvem er efterlønsordningen ikke attraktiv for? 

Derimod ser efterlønsordningen ikke attraktiv ud for dig, der er ny på arbejdsmarkedet. Ej heller hvis du allerede er på vej til en stor pensionsopsparing, da efterlønnen her ganske enkelt vil blive modregnet bort. 

Yderligere oplysninger  

Kontakt din A-kasse for yderligere oplysninger om efterlønsordningen og evt. udbetaling heraf.
På HK’s hjemmeside finder du yderligere oplysninger om efterlønnen, og her finder du også HK’s efterlønsberegner, hvor du kan regne på, hvad reformen af efterlønsordningen betyder for dig.
Link: http://hk.dk/www/temaer/den_nye_efterloen
 
 

 

Link til HK

Direkte link til HK's hjemmesiden om efterløn.

Klik her.

Artiklen i PDF-version

Her finder du artiklen som PDF-dokument

Pressemeddelelsen

Her finde du link til Finansministeriets pressemeddelelse om tilbagetrækningsreformen.