Rateloft - Fakta om Finansloven 2012 og din pension

Finansloven kan have betydning for din opsparing. Her kan du danne dig et overblik over de væsentligste ændringer.

FPm, Markedsrenteprodukt

Har du som medlem af FunktionærPension en pensionsordning i FPm, markedsrenteprodukt, så har du dermed også ratepension. Denne information er således relevant for din pensionsordning i FunktionærPension.

FPg, Gennemsnitsrenteprodukt

Har du som medlem af FunktionærPension en pensionsordning i FPg, gennemsnitsrenteprodukt, så har du muligvis en ophørende livrente i FunktionærPension. Denne information er således også relevant for din pensionsordning i FunktionærPension.

Ratepension/Ophørende livrente

Loft over indbetalinger ved 50.000 kroner fra 2012

Den 1. januar 2012 blev der indført et loft på 50.000 kr. over, hvor stort et beløb, der årligt kan indbetales med fuldt skattefradrag til ratepensioner og/eller ophørende livrenter. Det gælder, uanset hvor mange ratepensioner/ophørende livrenter, du har oprettet.

Hvis du indbetaler mere end 50.000 kr. om året, er det en oplagt mulighed fra 2012 at kombinere din ratepension/ophørende livrente med en livsvarig livrente for ikke at forringe din pension. Er du medlem af FunktionærPension, sørger vi for, at beløb, som du indbetaler til din pensionsordning hos os, og som overstiger 50.000 kr., overføres til en livsvarig livrente, så du dermed opnår fuldt skattefradrag. Det sker helt automatisk.

FunktionærPension kender kun de indbetalinger, du foretager til os. Hvis du indbetaler til pensionsordninger andre steder - banker eller andre pensionsselskaber - skal du være særlig opmærksom. Overstiger din samlede årlige indbetaling 50.000 kr., skal du henvende dig til banken eller det andet pensionsselskab for yderligere rådgivning. Du kan også henvende dig til FunktionærPension, såfremt du ønsker at få en del af din indbetaling overført til livsvarig livrente i stedet for ratepension. Det kræver, at du giver os skriftlig tilladelse. 

Ændringer i PAL

Samtidig med indførelse af rateloftet, bliver pensionsafkastbeskatningen, PALsatsen, hævet fra 15,0 pct. til 15,3 pct. for 2012 og 2013. Det betyder, at du som medlem skal betale 15,3 pct. i skat af et positive afkast af dine investeringer.

PAL afregnes og betales en gang om året pr. 31.12.     

Betydning for mig?

Hvad betyder Finansloven 2012 for min pensionsordning? Læs her.

Læs mere....

Læs mere om Finansloven 2012 på www.SKAT.dk

 

Ændring af indbetaling

Ønsker du at ændre på din indbetaling fra ratepension til livsvarig livrente, finder du blanketten her.

Husk at læse om vilkårene inden.