Hjælp din kollega
Hjælp dine kollegaer i forskellige livssituationer med, hvordan de skal forholde sig til pension.
Hvilke forsikringsdækninger?
Af pensionsoversigten fremgår det, hvilke forsikringsdækninger din kollega har. I kan tjekke det sammen på www.fp.dk/dinetal. I får adgang til Se dine egne tal' med Nem-ID.
Kontroller desuden, om forsikringsdækningerne passer til din kollegas livssituation. Man kan overveje, om der skal anmodes om ændring i forsikringsdækningerne. Læs mere under FPm, her og for FPg, her. Regn desuden på konsekvensen for pensionsordningen på www.fp.dk/dinetal under tilbud.
Fleksjob eller job med løntilskud
Er din kollega ansat i en fleksjob eller job med løntilskud ved optagelse i FunktionærPension, er der særlige regler. Læs mere her og kontakt os på tlf. 3916 5150.
Læs også pensionsbranchens pjece om Fleksjob og Pension- hent den her.
Ved sygdom
Hvis en kollega blive alvorligt syg, og han/hun har en forsikringsdækning for Visse kristiske sygdomme, bør I kontakte FunktionærPension for at få udbetalt det hun/han har ret til. FunktionærPension får nemlig ikke direkte besked ved en diagnose på en kritisk sygdom. Tjek listen over hvilke kritiske sygdomme, der er dækket under menupunktet 'Visse kritiske sygdomme' .
Udsigt til tilkendelse af offentlig førtidspension?
Hvis en kollega mister erhvervsevnen og har udsigt til tilkendelse af offentlig førtidspension, så kan det være fornuftigt at opretholde forsikringsdækningerne på sin pensionsordning, selv om man ikke længere arbejder. Der er flere muligheder for, at opretholde sine forsikringsdækninger - læs mere om det under de enkelte produkter - FPm, 'Hvis indbetalingerne stopper' og FPg, 'Hvis indbetalingerne stopper'.
Ring til os på tlf. 3916 5150 og hør om dine muligheder. Telefonerne har åbent alle hverdage mellem kl. 8.30 og 16.00. Du kan også skrive en e-mail på medlem@fpservice.dk.
Overførsel af pensionsordning til FunktionærPension
Har din nye kollega pensionsordninger fra tidligere arbejdsgivere, kan det ofte være en fordel at samle disse hos FunktionærPension. Dermed undgår man b.la. at betale administrationsomkostninger til mere end en ordning. Der er dog flere ting man skal være opmærksom på, bl.a. hvilke slags ordninger der er i forvejen og hvilke ordning der er hos FunktionærPension. Derfor er det vigtigt, at din kollega læser 'Vejledningen til overførsel af pensionsordning til FunktionærPension' grundigt igennem. Vejledningen findes fra side to nedenfor.
Det er vigtigt, at du hjælper din kollega med at udfylder samtlige felter øverst på blanketten, ellers kan vi ikke foretage overførslen.
Når din kollega har printet, udfyldt og underskrevet blanketten, sendes den til: FunktionærPension, Østbanegade 135, 2100 København Ø.
Ændring af indbetaling fra Ratepension/ophørende livrente til livsvarig livrente
Indbetaler din kollega mere end 50.000 kr. (2012 tal) til FPm, markedsrenteproduktet i FunktionærPension, vil den del der overstiger 50.000 kr. automatisk bliver overført til livsvarig livrente.
Indbetaler din kollega også til ratepension og ophørende livrente andre steder - andre pensionsselskaber eller banker - og overstiger den samlede indbetaling 50.000 kr. (2012 tal), så har din kollega mulighed for at ændre på indbetalingen i FunktionærPension, så en del af indbetalingen i stedet går til livsvarig livrente. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den del der overføres til Livsvarig livrente ikke er opsparingsikret, hvilket vil sige, at den del ikke udbetales ved eventuel død.
Du kan læse mere om Ratemax ved at klikke her.

