FunktionærPension arbejder ud fra følgende idégrundlag:
Den danske model for organisering af arbejdsmarkedet indebærer, at løn- og ansættelsesforhold aftales af overenskomstparter, som repræsenterer lønmodtagere og virksomheder.
Det er en naturlig del af overenskomsterne at sikre lønmodtagerne et godt supplement til de offentlige ydelser, når de forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, eller hvis de på grund af sygdom eller andet må forlade arbejdsmarkedet tidligere.
FunktionærPension skal sikre, at overenskomsternes bestemmelser om pension udmøntes i de bedst mulige pensionsordninger.

