Lavere grænser for forsikringsdækninger

I FunktionærPension arbejder vi hele tiden på at forbedre vores pensionsordninger, så de passer til vores medlemmers behov og ønsker.

Pr. 1.12.2010 er grænserne for, hvronår du som medlem opnår forsikringsdækninger på din pensionsordning i FPm ændret. Det betyder, at du allerede ved en månedlig indbetaling på 150 kr. (beregnet som et gennemsnit over de sidste 6 måneder) får knyttet følgende forsikringsdækninger til din FPm ordning:

  • Udbetaling ved invaliditet, engangsbeløb på 120.000 kr.
  • Udbetaling ved død, engangsbeløb på 400.000 kr.
  • Udbetaling ved Visse kritsike sygdomme, engangsbeløb på 100.000 kr.
  • Bidragsfritagelse (FunktionærPension fortsætter dine indbetalinger til din ordning, hvis du får tilkendt offentlig førtidspension)

Og allerede ved en månedlig indbetaling på 300 kr. og opefter (beregnet som et gennemsnit over de sidste 6 måneder) får du, ud over ovennævnte dækninger, også tilknyttet:

Udbetaling ved invaliditet, årlig løbende invalidepension ved offentlig førtidspension på 60.000 kr. 

Indbetaler du mindre end 150 kr. i bidrag om måneden (beregnet som et gennemsnit over de sidste 6 måneder), har du alene ret til bidragsfritagelse.

Prisen for forsikringsdækningerne vil blive fretrukket indbetalingerne, inden resten indsættes på din pensionsopsparing. 

Læs mere om de enkelte dækninger under FPm, markedsrenteprodukt, og se, hvad forsikringsdækningerne koster om året under 'Priser og forsikringer'.

Alle medlemmer, der pr. 1.12.2010 har fået nye forsikringsdækninger på grund af de ændrede grænser, modtager en ny pensionsoversigt og et brev, der orienterer om ændringen.

Har du spørgsmål til ovennævnte, er du meget velkommen til at kontakte os på 3916 5150 eller på e-mail medlem@fpservice.dk.